Perlerummet

Da jeg i min niende klasses praktik var i en børnehave var der hver dag afsat tid til at børnene kunne komme ind og lave perleplader i et bestemt rum. Hver dag sad en pædagog og hjalp børnene med at lave perlepladerne og stryge dem når de var færdige.
En af dagene blev det så min tur til at sidde i "perlerummet" sammen med børnene, og alt gik stille og roligt, mens børnene sad og arbejdede med hver deres perleplade, indtil en af de yngste piger kom ind og ville lave sin egen plade. Jeg hjalp hende selvfølgelig igang og prøvede at hjælpe hende med at finde mønster og farver til hendes plade.
Hun fandt dog hurtigt ud af at hun ikke var ligeså god til at lave perleplader som de andre børn, hvoraf de fleste var ældre end hende, og besluttede sig derfor for at ødelægge de andre børns plader. Efter hun havde ødelagt de andres plader fire-fem gange, ved at slå sin bamse ned i pladen så perlerne fløj ud til alle sider, prøvede jeg at snakke med hende og spørge om hun ville have hjælp til at lave sin egen plade, hvilket hun hurtigt afviste, hun mente godt selv at hun kunne klare det. Denne gang var hun heller ikke tilfreds med sin plade og begyndte igen at ødelægge de andres plader, så jeg igen måtte have fat i hende, og prøvede at motivere hende til at lave noget andet end perleplader, men hun ville absolut være i perlerummet da hendes storebror også var der. Jeg gav hende endnu en chance og satte hende igang med en ny plade, men igen var hun utilfreds og begyndte at ødelægge de andre børns plader, så jeg blev nødt til at bede hende om at gå ud af perlerummet og finde på noget andet at lave, så de andre kunne få fred til at lave deres perleplader færdige.