DKK fortælling - Skoen i toilettet

Jeg havde været pædagogmedhjælper i en SFO i 2 år og var vikar i førskolegruppen en dag. Jeg kendte en del til børnene, da jeg var ofte var vikar for dem. Jeg kendte derfor en masse til børnenes forskellige kompetencer og udfordringer, og hvor jeg skulle være på vagt overfor konflikter. Der var især fokus på et tvillingpar, to drenge, som begge havde svært ved at indgå i børnegruppen, og derfor var involveret i en del konflikter.

På dagen skulle vi i hallen, for at børnene kunne få brugt noget energi ved at spille noget bold og generelt bare lege frit. Der var ikke de store konflikter i hallen og børnene opførte sig generelt godt og legede fint med hinanden. Da haltiden var slut, skulle børnene have sko på igen, og gik derfor ud i omklædningsrummet for at tage dem på. Pludselig kom en lille pige løbende grædende ud fra omklædningsrummet og jeg spurgte hvad der dog var sket. Hun fortalte at én af tvillingerne havde smidt hendes sko i toilettet og at den derfor var gennemblødt. Dette blev konfronteret med den skyldige tvilling, som bekræftede at han havde smidt skoen i toilettet. Og da han ofte var involveret i konflikter, havde teamet i førskolegruppen set sig nødsaget til, at hans straf for det meste skulle være en ”timeout” i sofaen i klassen. Så han blev placeret i sofaen alene og skulle hér tænke over hvad han havde gjort, uden at kunne deltage i de andre børns aktiviteter.

Men selvom jeg ikke var en del af deres team, og blot var vikar, kunne jeg alligevel ikke lade være med at stille spørgsmålstegn ved denne ”timeout” i sofaen. ”Hvorfor tager I ikke en snak med ham?” tænkte jeg. Det fik jeg aldrig et endegyldigt svar på. Men da jeg ofte var vikar i gruppen, og havde fået et godt forhold til børnene, og især til tvillingerne, tænkte jeg at jeg kunne snakke lidt med ham. Så derfor satte jeg mig over til tvillingen, som sad og var ked af, at han ikke måtte være med i de andres aktiviteter. Så jeg tog en snak med ham, om hvad han havde gjort, hvorfor han havde gjort det og det endte med at han gav en undskyldning til pigen, hvis sko han havde smidt i toilettet, og hun tilgav ham og tilbød ham at han kunne være med i deres aktivitet.

Det er en af de oplevelse jeg har haft, hvor jeg mest har kunnet bruge den erfaring jeg har fået gennem 2 år som medhjælper. Blandt andet har jeg fundet ud af, at jeg måske har et andet syn på nogle af de ting der gør én til en god pædagog, end nogen af de pædagoger jeg har arbejdet sammen med.